Et budget for småbørnsfamilier skal rumme mere end husleje og ugens indkøb. Institutionsbetaling, bleer, flyverdragter og ændringer i indkomsten kan hurtigt forskyde balancen. Et brugbart familiebudget bygger derfor på de beløb, der faktisk går ind og ud af kontoen. Tallene nedenfor er regneeksempler, ikke gennemsnitspriser eller anbefalede grænser for familiens forbrug.

Begynd med familiens indkomst efter skat

Tag udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat. Brug lønsedler og kontoudtog frem for bruttolønnen. Skat, pensionsbidrag og eventuelle personaleordninger betyder, at lønnen på kontrakten ikke svarer til det beløb, du kan betale regninger med. Har den ene forælder skiftende arbejdstider, bør budgettet kunne hænge sammen uden ekstra vagter og overarbejde.

Forestil dig en familie med to voksne og to små børn, som har 37.000 kr. til rådighed om måneden efter skat. Hvis de faste og nødvendige udgifter er 29.000 kr., er der 8.000 kr. tilbage til opsparing, fornøjelser og øvrigt forbrug. Beløbet er dog først frit, når de kvartalsvise og årlige regninger også er regnet med.

Børne- og ungeydelsen bør indgå med det beløb og den udbetalingsrytme, der gælder for familien. Du kan fordele en kvartalsvis udbetaling over tre måneder på budgetkontoen, så den store indbetaling ikke bliver forvekslet med ekstra penge til forbrug. Under barsel eller ved nedsat arbejdstid skal budgettet bygge på den forventede udbetaling i netop den periode.

Bolig og transport sætter rammen for resten

Bolig og transport er udgifter, som sjældent kan ændres fra den ene uge til den anden. Derfor skal de med tidligt i regnearket. For lejere omfatter boligudgiften blandt andet husleje, varme, el og eventuel vandbetaling. Boligejere skal også medregne relevante boligskatter, forsikringer, fællesudgifter og vedligeholdelse. Afdrag på lån påvirker det beløb, familien har til rådighed, selv om pengene samtidig nedbringer gælden.

En bil koster mere end den månedlige ydelse. Brændstof eller opladning, forsikring, ejerafgift, service, dæk og reparationer hører til samme post. En forventet årlig værkstedsudgift på 6.000 kr. kan eksempelvis skrives ind som 500 kr. om måneden. Tilpas beløbet til bilens alder, stand og familiens kørselsbehov.

Overvejer I at flytte, bør I sammenligne de samlede udgifter i hverdagen. En lavere husleje kan blive opvejet af længere pendling eller behov for endnu en bil. Omvendt kan en dyrere bolig tæt på institution og arbejde reducere transportudgifterne. Regn også indskud, flytning og eventuel dobbelt husleje med, før en forventet månedlig besparelse får plads i budgettet.

Sådan regner du institutionsbetalingen ind

Undersøg institutionsbetalingen i den kommune, hvor barnet har plads. Taksterne afhænger blandt andet af pasningstype, barnets alder og en eventuel frokostordning. Brug den aktuelle opkrævning eller kommunens gældende takst frem for et rundt beløb fra en anden families budget. Tjek også, om der er betalingsfri måneder, så årsbeløbet bliver beregnet korrekt.

Betaler familien eksempelvis 4.200 kr. om måneden i 11 måneder, bliver årsudgiften 46.200 kr. Fordelt over 12 måneder svarer det til en månedlig overførsel på 3.850 kr. til budgetkontoen. Overførslen kan dermed være den samme hele året, selv om opkrævningerne følger en anden rytme. Sørg dog for, at kontoen har penge nok til de første regninger, hvis I begynder ordningen midt i året.

Har I flere børn i pasning, bør I kontrollere reglerne om søskendetilskud. Økonomisk fripladstilskud kan også være relevant afhængigt af husstandens forhold og indkomst. Indregn først den lavere betaling, når grundlaget for tilskuddet er afklaret. Ændringer i indkomst eller samliv kan påvirke beregningen. Sæt desuden penge af til udgifter omkring institutionslivet, eksempelvis ekstra skiftetøj, navnemærker og ture, hvor familien selv skal sørge for mad eller transport.

Mad og bleer kræver et ugentligt beløb

Dagligvarer bliver hurtigt en uklar samlepost, når mad, bleer, rengøringsmidler og småting til hjemmet blandes sammen. Del eventuelt forbruget op i mad og øvrige husholdningsvarer. Så kan I se, om en dyr måned skyldes flere takeawaymåltider, et større lager af bleer eller prisforskelle på de varer, familien plejer at købe. Husholdningsbudget og madplan hænger tæt sammen i en småbørnsfamilie.

Et tænkt månedligt madbudget på 5.200 kr. svarer til 1.200 kr. om ugen, når du fordeler årets 12 månedsbeløb på 52 uger. Dividerer du blot månedsbeløbet med fire, bliver ugebeløbet for højt over et helt år. Den forskel kan være forklaringen på, at kontoen løber tør før næste overførsel.

Lav madplanen efter, hvordan familiens aftener faktisk ser ud. På en dag med sen afhentning er en enkel ret fra fryseren mere realistisk end et længere køkkenprojekt. Sammenlign kilopriser, men køb ikke større pakker, end I får brugt. Til bleer kan du regne stykprisen ud og gange med barnets faktiske forbrug. Selv et godt tilbud binder penge unødigt, hvis barnet når at vokse ud af størrelsen, før pakkerne er brugt.

Tøj og udstyr fordelt over hele året

Udgifter til børnetøj og udstyr fordeler sig sjældent jævnt over året. Sandaler, vinterstøvler og overtøj kan skulle købes kort efter hinanden, mens andre måneder næsten ikke kræver indkøb. Opret derfor en særskilt pulje til disse køb. Budget for småbørnsfamilier kan fordele årets tøj- og udstyrsudgifter på faste månedsbeløb, så 7.200 kr. om året bliver til 600 kr. om måneden. Tilpas beløbet efter børnenes alder og det, der allerede ligger i skabet.

Skriv kommende behov ned med størrelse og tidspunkt. En liste med regntøj, gummistøvler og næste autostol giver et mere konkret grundlag end en bred post kaldet diverse. Skeln mellem nødvendige køb og ting, der blot kunne være praktiske. Overvej eksempelvis, hvor ofte en ekstra klapvogn faktisk vil blive brugt, før I sætter penge af til den.

Brugt tøj og visse typer udstyr kan sænke indkøbsprisen. Undersøg standen, og se efter manglende dele. Regn også eventuelle udgifter til rengøring eller reservedele med. Ved sikkerhedsudstyr som autostole skal historik, alder, montering og producentens anvisninger kunne afklares. En lav pris er ikke i sig selv grund nok til at købe udstyr med ukendt baggrund.

Årsregninger og reserve skal have hver sin konto

En forsikringsregning er ikke uforudset, bare fordi den kun kommer én gang om året. Det samme gælder abonnementer, kontingenter og tilbagevendende serviceaftaler. Gennemgå kontobevægelserne for de seneste 12 måneder, og skriv hver årsudgift ind sammen med betalingsmåneden. Divider årsbeløbet med 12, så pengene bliver sat til side løbende.

En reserve til uforudsete udgifter har en anden funktion. Den skal eksempelvis kunne dække en vaskemaskine, der går i stykker, eller en selvrisiko på en forsikring. Hvor stor reserven skal være, afhænger af familiens bolig, transport, indkomstsikkerhed og eksisterende opsparing. Lejere uden bil kan have et andet behov end boligejere med to biler.

Start med et konkret delmål, hvis opsparingen er lille. En overførsel på 750 kr. om måneden giver 9.000 kr. efter et år, før eventuelle renter og hævninger. Har familien dyr gæld, bør opsparing og ekstra afdrag vurderes sammen ud fra renter, gebyrer og behovet for penge, der er tilgængelige med kort varsel. Hold reserven adskilt fra ferieopsparingen, så de samme penge ikke får to forskellige opgaver.

Ret familiens budget til med faste mellemrum

Et budget skal sammenholdes med det faktiske forbrug. Ellers viser det kun, hvad I havde tænkt jer at bruge. Afsæt eksempelvis 20 minutter hver måned til at gennemgå kontiene. Se især på de poster, der afviger, og undersøg årsagen. En enkelt stor indkøbstur kræver ikke nødvendigvis en ændring, men tre måneder med samme overskridelse kan tyde på, at beløbet er sat for lavt.

Aftal også, hvilke udgifter der kræver en fælles beslutning. Det kan være køb over 1.000 kr., som ikke allerede står i budgettet. Et fast beløb til hver voksens personlige forbrug kan mindske behovet for at diskutere småkøb. Beløbet skal passe til økonomien, og begge skal være enige om, hvilke udgifter det dækker.

Lav en ny beregning før større ændringer som institutionsstart, barslens afslutning eller køb af bil. Prøv eventuelt den forventede ekstraudgift af i to eller tre måneder ved at overføre beløbet til opsparing. Hvis en kommende bil ventes at koste 2.500 kr. mere om måneden, kan prøveperioden vise, hvilke andre poster der skal justeres, før familien binder sig til udgiften.